Der findes i dag mange forskellige dæk at vælge imellem fra en lang række producenter. Der er derfor ikke noget at sige til, at det kan være svært at finde ud af, hvordan man vælger de helt rette dæk. Det er dog vigtigt, at du sørger for at få sat de helt rigtige dæk på, inden du skal ud på tur med familien. Dette kan du læse meget mere om her i artiklen, så du på den måde kan vide dig sikker på, at din bil er udstyret med de rette dæk til turen.
Undersøg dækkets oprindelse og kvalitet
Hvis du skal finde de helt rigtige dæk, der passer perfekt til din bil, bør du både undersøge dækkets oprindelse og kvalitet. Det gælder også, selvom dækket er produceret af et anerkendt mærke. Hvis du skal undersøge, hvor dækket er fremstillet, skal du kigge efter E-mærkningen. Af denne mærkning fremgår det, om dækket er godkendt i henhold til EU’s regulativ. Er det tilfældet, kan du vide dig sikker på, at dækket lever op til krav om både hastighed, mærkning og dækkvalitet.
Vær opmærksom på E-mærkning og DOT-mærket
Udover E-mærkningen bør du være særligt opmærksom på DOT-mærket. DOT-mærket er en amerikansk kvalitetsstandard, og efter dette mærke finder du en datomærkning. Det kan enten være en produktionsuge, et produktionsår eller et serienummer. Her skal der stå et godkendelsesnummer, ligesom der skal være en kode for oprindelseslandet. Er det ikke tilfældet, betyder hverken DOT-mærket eller E-mærket noget, og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på det. Skal du have sat nye dæk på, kan du læse mere på Videnombil.dk. Videnombil.dk giver dig de rigtige data.
Undgå at blande vinter- og sommerdæk
Det er derudover meget vigtigt, at du sørger for, at du ikke blander vinter- og sommerdæk. Har dit dæk et M+S-mærke, vil det sige, at dækket enten er et helårsdæk eller et vinterdæk. Hvis du har et sådant dæk, er det vigtigt, at du ikke blander det med sommerdæk, men at du i stedet vælger samme type dæk på alle hjulene. Vinterdækkene er derimod mærket med et symbol med et snefnug og et bjerg, og det betyder, at dækket er særligt godt til vinterkørsel.
Tjek altid dækkets mønsterdybde
Hvis du skal have sat de korrekte dæk på bilen inden turen med familien, bør du desuden være særligt opmærksom på dækkets mønsterdybde. I den forbindelse gælder det, at dine dæk aldrig må have en dybde på under 1,6 mm. Dækmønstret er meget vigtigt i forhold til, hvordan din bil opfører sig på vejen, og det gælder særligt, hvis vejen er våd. Når du får sat nye dæk på din bil, har disse typisk en dybde på 7 eller 8 mm alt efter, hvilket fabrikat og type der er tale om.
Skift dine dæk ved en dybde på 3 mm
Samtlige nye dæk vil være markeret med TWI på siden. Dette står for TreadWearIndicator, og det angiver, at der er en speciel slidmarkering i mønstret lige ud for dette mærke. Denne markering vil du kunne se, når dækket er slidt ned til 1,6 mm. Du ved altså lige præcis, hvornår du skal kassere dine dæk ved hjælp af TWI. Dog anbefales det, at man skifter sine dæk, når mønstret er 3 mm. Her vil dækkets egenskaber nemlig være markant reduceret på især våde veje.