Vil du og din familie eller gutterne rejse sydpå i bil i år? Så er der lagt op til flere uventede eventyr, hyggelige stunder og lange samtaler. Bilferien er nemlig den ideelle måde at rejse på, hvis du vil have ting med hjemmefra, have friheden til at gøre, hvad du vil og spare penge på dyre flybilletter til hele flokken.

Inden du pakker bilen, sætter dig godt til rette og kører mod varmere breddegrader, er det imidlertid en god idé at tjekke, om din bil er klar til den lange tur – og om der er plads nok til jer alle, når kufferter og badedyr først er blevet læsset. Måske er bilen ikke stor nok? Læs med her, hvor vi giver dig tips og tricks til, hvordan du kan gøre, når du gerne vil have en større bil med, når du skal sydpå.

Lej en større bil for billige penge

Skal der klemmes to børnesæder eller tre store gutter ind på bagsædet? Så kan det meget hurtigt blive nogle lange og trange køretimer, hvor de gode stunder ødelægges af alt for lidt plads.

Hvis du ikke kan låne en større bil af dine venner eller familie, der skal med på turen, kan det derfor være en rigtig god idé at overveje, om det ikke er smartere at leje en større bil, hvor I ikke behøver at bekymre jer om hverken pladsmangel eller mangel på autohjælp i udlandet.

Vil du leje en større bil til billige penge, kan du med fordel tage en tur syd for grænsen – til Flensborg, hvor det er meget billigere at leje en bil.

Vil du have mere for pengene og en større bil med på ferie? I Flensborg kan du hente en bil, nyde den hyggelige grænseby og derfra rejse sydpå.

Bilferie for 2 – udnyt pladsen i din bil 

Rejser du sydpå sammen med din kæreste, veninde eller barn? Så kan du gøre bilens bagagerum dobbelt så stort ved at slå bagsæderne ned. Vil I ud på vilde eventyr, hvor intet er planlagt, kan I tage en boksmadras og to soveposer med. På den måde kan I sove i bagagerummet/på bilens bagsæder, når det er tid til middagslur eller en god nats søvn.

Om I er to eller flere, kan det desuden være en god idé at købe en tagboks eller nogle skinner til bilens tag. Det vil få bilen til at føles større, fordi du kan fylde tagboksen med soveposer og bløde tasker eller tage cyklerne og/eller kajakken med på ferie.

Det kan også være en fordel at have nogle gode gadgets med på rejsen.

Gå ikke på kompromis med sikkerheden

Selvom det kan være fristende at proppe bilen lidt ekstra eller fjerne reservehjulet for at få mere plads i bagagerummet, kan det bestemt ikke anbefales. Det kan nemlig have fatale konsekvenser, hvis I pludselig går i stå eller punkterer på en landevej midt i ingenting eller bliver nødt til at lave en hård opbremsning.

Prioritér, hvad I vil have med, eller lej en større bil, hvor der er plads til det hele. På den måde er I garanteret den bedste start – og afslutning – på ferien sydpå.