Skal du på en skøn bilferie i Italien? Så læs med her, hvor du får 5 bud på ting, man bør se på sådan en tur.

1) Smukke Rom

Er man på ferie i Italien, kan man ganske enkelt ikke komme uden om Rom. Det er en af de smukkeste byer i Europa, og med sin store historiske betydning er der virkelig meget at komme efter her. I kan naturligvis se masser af historiske områder, og desuden er det en virkelig spændende by rent arkitekturmæssigt. Det er en oplevelse i sig selv blot at gå rundt i den skønne storby og suge alle indtrykkene til sig, så I behøver end ikke at planlægge meget andet end at bruge en dag på at udforske og spise lækker mad.

2) En bystat i byen

Er I alligevel inde omkring Rom, skal I naturligvis et smut omkring Vatikanet. Vatikanstaten er nemlig noget ganske særligt og meget unikt. Det er en lillebitte bystat, som ligger inde midt i Rom, og det er her, paven har hjemme. I Vatikanet kan I blandt andet se den imponerende Peterskirke samt Det Sixtinske Kapel, og er I blot en smule interesseret i religion, historie eller arkitektur, er det ganske enkelt et must.

3) Pompei og dens spøgelser

Endnu en ganske enestående mulighed er at besøge Pompei, som er et af verdens mest spændende steder set fra et arkæologisk synspunkt. Her har man mulighed for at få et helt unikt indblik i det antikke liv, og uanset om man er arkæologisk og historisk interesseret eller ej, er det fascinerende at se, hvordan mennesker levede for så mange år siden. Det unikke ved Pompei er imidlertid ikke som sådan deres måde at leve på, men derimod det faktum, at hele byen er så velbevaret, som den er. Det skyldes, at den i år 79 blev begravet i stenmasse fra et voldsomt vulkanudbrud, som strakte sig over flere dage. Byen blev utroligt nok ikke fuldkommen ødelagt under udbruddet, men blev til gengæld begravet i et flere meter tykt lag af sten og aske, og det fungerede som en slags kapsel, der har sørget for, at alt under stenlaget stort set er uændret.

4) Den bjergtagende Amalfikyst

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Italien kan byde på masser af smuk natur. Der er nok at gå i kast med, og ét af de steder, der i sandhed er værd at besøge, er Amalfikysten. Denne kyststrækning er på UNESCOs liste over verdensarv, og det er der ganske god grund til. Her får du smukt, krystalklart vand og bjerge, der rækker langt ind i himlen. Langs kysten findes der et utal af hyggelige byer, og er I i bil, kan I derfor med fordel køre fra by til by og nyde et bredt spektrum af det, Amalfikysten har at byde på. I området er der desuden masser af smukke vandreruter, så er I til en aktiv ferie, er der også mulighed for at få dækket dét behov.

5) Romantiske Toscana

Et andet meget særligt område er Toscana, hvor bakker strækker sig så langt, øjet rækker. Der er masser af lys og varme netop her, og det er uden tvivl et af de mest romantiske steder i Italien. Desuden er Toscana kendt for at kunne diske op med nogle helt fantastiske kulinariske oplevelser, og ydermere er det et område, hvor der produceres masser af god vin, så hvis I er til udsøgte vine og spændende mad, er dette stedet for jer.

Der er altså masser at komme efter i Italien – de har både smuk natur, spændende kultur, god mad, delikate vine og meget mere. Her er der blot et lille udpluk af idéer til turen, men der er også tonsvis af andre muligheder på en bilferie i Italien. Det fantastiske ved at være i bil er netop, at I derved har mulighed for at bevæge jer rundt i flere forskellige områder, og på den måde kan I få så meget som muligt af Italien ind under huden. I skal naturligvis inden ferien begynder sætte jer ind i færdselsreglerne i Italien, og derudover skal der være styr på de praktiske ting med eksempelvis en god bilforsikring, som du kan læse mere om på informeo.