Ahh, endelig ferie! Nu gælder det om at få pakket bilen og stoppet ungerne ind på bagsædet, og sat kurs mod sydens sommer og sol. Bilen er tjekket, GPS’en er indstillet og dashcamet klar til at optage.
Men hov… vent lige lidt. Har du styr på reglerne omkring brugen af dashcams i udlandet?
Hvis svaret er nej, bør du nok lige bruge to minutter på at læse med her. Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvor du kører hen, når dit dashcam er tændt!
Dashcams er ulovlige i Portugal og Østrig
Ja, du læste rigtigt. Ikke nok med, at dashcams ikke kan bruges i forsikringssager i Portugal og Østrig. Bilkameraet er decideret ulovligt i begge lande! Det er selvfølgelig værd at være opmærksom på, hvis turen går til et af de to lande, men husk også, at særligt Østrig ligger på vejen til flere af sydens populære destinationer. Skal du f.eks. til Sydøsteuropa eller dele af det nordlige Italien, går vejen som regel igennem Østrig.
Det er dog relativt nemt at undgå problemer – også selv om du kører i Portugal og Østrig. Det gælder blot om at købe et dashcam, der er nemt at afmontere. På den måde kan du fjerne dit dashcam og gemme det af vejen, indtil du krydser grænsen igen.
Hvilket dashcam skal jeg vælge?
Hvis du gerne vil gøre brug af den mulighed, er det selvfølgelig ikke helt ligegyldigt hvilket dashcam du vælger. Nogle dashcams er nemlig nemme af afmontere, mens andre er enddog meget besværlige.
Hvis du er i tvivl om hvilket dashcam, du skal vælge, er det en god idé at kigge forbi dcams.dk. Her kan du under menupunktet ”Hvilket Dashcam” finde en oversigt over de bedste dashcams for begynderen, entusiasten og eksperten. Du kan læse meget mere om de forskellige bilkameraer; herunder også om monterings- og afmonteringsmuligheder af kameraet.
Vær opmærksom på lovændringer
I skrivende stund gælder forbuddet mod dashcams kun i Portugal og Østrig her i Europa, men det betyder ikke, at andre lande ikke pludselig kan finde på at ændre lovgivning omkring dashcams. Det er derfor altid dit eget ansvar forud for bilferien at undersøge, om dashcams er lovlige i de lande, i kører igennem. Husk at tjekke det – og husk at afmontere dit bilkamera, når du kører i lande, hvor det ikke er lovligt at bruge. Så undergår du en kedelig overraskelse på grund af dit dashcam.