Du kan få et hav af informationer ud af en simpel nr plade, og mere end de fleste sikkert ved. En nummerplade og alle de oplysninger, den gemmer på, er især vigtige, hvis du overvejer at købe en brugt bil af en privatperson.

Nummerpladen kan nemlig give dig oplysninger, som kan sikre dig, at du ikke er ved at gøre en dårlig handel, og at den person du handler med, faktisk også er ejeren af den bil, du er ved at købe.

Det er nemt og hurtigt at lave et nummerpladetjek. Du skal blot bruge nummerpladens nummer, og derfra kan du slå den op i et register, hvor du vil have adgang til nogle simple oplysninger, som kan blive vigtige for dig, når du køber en brugt bil.

Dobbelttjek af sælgers oplysninger

Et nummerpladetjek er yderst vigtigt, fordi du kan dobbelttjekke de oplysninger, du har fået af sælger.

Hvis de ikke stemmer overens med det, der er registreret i bilens nummerplade og registreringsnummer, skal du muligvis begynde at blive lidt mistænkelig, og overveje om du skal købe en anden brugt bil, hvor oplysningerne er korrekte.

Når du laver et nummerpladetjek, kan du få adgang til oplysninger, som vedrører bilens stand og synsrapporter, hvor du blandt andet kan tjekke, om bilen har kørt det antal kilometer, som sælger har oplyst dig om.

Hvis bilen for eksempel er registreret til at have kørt væsentlig flere kilometer, end sælger har oplyst dig om, kan det være et tydeligt tegn på, at sælger forsøger at snyde dig, eller at sælge bilen som noget den ikke er.

Det er vigtigt, at sælger er den, han eller hun udgiver sig for at være, men det kan være svært at gennemskue, når man gerne bare vil købe en brugt bil.

Med et nummerpladetjek kan du tjekke, om sælger også er bilens ejer, og hvis ikke vedkommende er det, kan du eventuelt stille spørgsmålstegn ved det eller lade være med at købe bilen. Det kan i værste tilfælde være et tegn på, at bilen er stjålet.

Er der restgæld i bilen?

Der findes ikke ret meget værre end at have gæld, men det er endnu værre at overtage en andens gæld, som du slet ikke kender. Det er sådan, at når der er restgæld i en bil, er det ejeren af bilen, som hæfter for gælden.

Det betyder, at hvis du køber en brugt bil og bliver ny ejer af en bil med restgæld, er det dig, der kommer til at hæfte for den gæld, der er i bilen.

Det er næsten en af de vigtigste oplysninger, du kan få ved at lave et simpelt nummerpladetjek. Hvis ikke det er noget, som sælger har oplyst dig om for eksempel i salgsannoncen, er det godt at tjekke op på, da der nok ikke er nogen, som ønsker at overtage andres restgæld.

Hvis du alligevel vil købe den brugte bil, kan dig og sælger indgå en aftale om, at restgælden skal betales ud af sælger, inden du overtager og bliver ejer af bilen.

Tjek nummerpladen og gør en god handel

En bil er for de fleste en stor ting at købe, og derfor vil du også gerne være sikker på, at du gør en god og ikke mindst sikker handel, når du køber en brugt bil.

Det kan et nummerpladetjek hjælpe dig med. Uanset hvor troværdig og venlig sælgeren af den brugte bil virker, er det altid en god ide, at tjekke bilen via dens nummerplade og registreringsnummer.

Du kan aldrig være forsigtig nok, og selvom du kan komme langt med sund fornuft, kan du ikke just se, om der er restgæld i bilen, eller om der er fusket med kilometertælleren.

En af de vigtigst oplysninger, du kan finde via nummerpladen, er om bilen er meldt stjålet. I så fald vil du blive ufrivillig biltyv, når du køber en brugt bil, som er meldt stjålet. Med et nummerpladetjek sikrer du dig en god og sikker handel.