Du kan indrette en varevogn, så den bliver et kørende værksted. Det gør arbejdet mere fleksibelt og behageligt, og der er mange forskellige muligheder. I denne artikel får du en række gode råd til, hvordan du forvandler varevognen til en effektiv arbejdsplads.

Det er generelt en god idé at indrette varevognen, så den matcher de arbejdsopgaver, der skal udføres i løbet af en arbejdsdag. Der er mange muligheder, og faktisk er det muligt at transformere den til et kørende værksted.

Du kan selv vælge at stå for at indrette varebilen, men du bør være opmærksom på, at det ikke altid er nogen nem opgave, hvis du ikke har forstand på det. Du risikerer at ødelægge bilen, hvis du gør noget forkert.

Derfor kan det være en god idé at hyre en professionel virksomhed til at varetage arbejdet – eksempelvis Dansk Varebilindretning, som du kan finde her: https://varebilindretning.dk/. En professionel virksomhed vil kunne hjælpe dig med at imødekomme dit behov, så du er sikker på, at bilen bliver præcis, som du ønsker det.

Vælg en varebil med to sidedøre

Det er en god idé at have to sidedøre i en varebil, hvis den skal bruges i forbindelse med håndværkerarbejde. To sidedøre gør, at meget bliver tilgængeligt og kan nås uden for varebilen, så der ikke er behov for indstigning.

Du vil udelukkende skulle ind i bilen efter de emner, som du sjældent bruger. Hvis du skal have indretning i sidedørsåbningen, er det vigtigt, at du bestiller en bund, som ikke er skåret ud til trinnet. På den måde kommer dit grej til at stå mere stabilt.

Det, du bruger mest, skal placeres tæt på sidedøren

De emner, som du oftest bruger, bør blive placeret lige indenfor sidedøren på pladsen mod hjulkassen. Det er nemmest at komme til her, hvorfor det er vigtigt, at du gør plads til de ting, du bruger oftest i løbet af en arbejdsdag, her.

Det kan være alt fra reservedele, støvsugere til forskellige værktøj. Det er vigtigt, at du tænker over, hvordan de ting, du oftest bruger, bliver så tilgængelige som muligt. På den måde kommer du til at spare meget tid over en årrække.

Beslut dig for, hvor stor afstanden mellem hylderne skal være

Hvis du har mange forskellige dele i din firmabil, er det en god idé at vælge at placere hylderne tæt på hinanden. På den måde får du flere hylder, så du nemt kan sortere i de forskellige emner, du har i varevognen.