Der kan være flere grunde til, at der skal sættes dæk på bilen. Dem der sidder på, er måske blevet for slidte, du ønsker en anden type, eller du skal have skiftet fra sommerdæk til vinterdæk eller omvendt. Uanset hvad grunden er, så er det helt klart en fordel at få det gjort på et autoværksted af professionelle.

Der findes lovgivning for, hvordan dine dæk på bilen skal være. Det er da også af afgørende betydning for trafiksikkerheden – både din egen og dine medtrafikanters – at dækkene på din bil er monteret korrekt og lever op til de regler, der er på området. Derfor er det en god idé at få dem skiftet på et autoværksted med speciale i dæk.

Skift de slidte dæk

Vidste du, at slidte dæk kan øge din bremselængde på våd vej med op til 70 %? Det er ret meget. Bliver du stoppet af politiet med for slidte dæk på din bil, får du i øvrigt også en bøde – en bøde pr. dæk, der er nedslidt – så mon ikke et dækskifte er billigere.

Så se at få dem tjekket og at få dem skiftet, hvis de er slidte.

Sommer- eller vinterdæk

Det er ikke lovpligtigt at skifte fra sommer til vinterdæk eller omvendt. Men det er klart en fordel og en sikkerhed at køre på vinterdæk, når vejene er isglatte eller snedækkede.

Vinterdæk er ikke egnet til kørsel på tørre veje, så derfor er det også en fordel at skifte tilbage igen, når vinteren er gået på hæld.

Brug professionelt personale

Det professionelle personale på autoværkstedet ved, hvordan det skal gøres. Så der er helt klart flere fordele ved at få skiftet enten de slidte dæk eller sæsondækkene på et autoværksted.

  • De kender til dækreglerne
  • Dæktrykket bliver perfekt
  • Dine dæk bliver opbevaret

Når du bruger et autoværksted til at skifte din dæk, er du sikker på, at de bliver monteret korrekt og efter reglerne.

Dækregler

Der findes ikke bare regler om dækmønster, men også om dækstørrelse og dæktyper.

På autoværkstedet er du sikker på at få både den rigtige størrelse og den rigtige type – som især er vigtigt, hvis det ikke er alle dækkene på bilen, der skal skiftes.

Dæktrykket

Det er vigtigt, at dæktrykket er korrekt. Både for at få en god køreoplevelse, for at spare på brændstoffet og for at køre mere sikkert og undgå ulykker.

Derfor er det også vigtigt, at du tjekker – eller får tjekket – dæktrykket regelmæssigt.

Opbevaring af dæk

På mange autoværksteder kan du få opbevaret dine sommerdæk om vinteren, og dine vinterdæk om sommeren.Så behøver du ikke selv at have plads til dem hjemme i garagen, og du skal heller ikke transportere dem frem og tilbage til autoværkstedet, når de skal skiftes.