Når alle badedyrene og klipklapperne er smidt i familievognen, og turen går sydover, er det vigtigt at du har forsikret din bil i tilfælde af, at der skulle ske et uheld. Der kan komme mange forskellige forhindringer i vejen, når man bevæger sig ud på Auto Bahn, og uanset hvor god en bilist man mener, man er skader det aldrig med lidt ekstra sikkerhed.

Hvilke typer forsikringer findes der?

Det kan jo være en jungle uden lige at søge efter forsikringer, og finde ud af hvilken forsikring, som passer bedst til dig. I Danmark er der faktisk lovkrav om, at man mindst har en ansvarsforsikring – altså hvis du pådrager skade på en anden persons bil, ting eller person, så dækker dit forsikringsselskab udgifterne. Det gør de dog ikke, i forhold til dig selv, hvis du kommer til skade i samme ombæring eller i et andet tilfælde, hvis du udelukkende har en ansvarsforsikring.

Dertil findes der en forsikringstype, som hedder en kaskoforsikring, hvilket er en forsikring, som dækker din egen bil i tilfælde af f.eks. eneuheld, parkeringsskader, påkørsel eller tyveri med mere.

En kaskoforsikring er alt den forsikring, som er med til at sikre, at der bliver dækket udgifterne af et uheld eller kriminalitet i forbindelse med din bil.  

Derudover findes der flere tilvalgsmuligheder, som man kan gøre sig, i tilfælde af at man ønsker yderligere sikkerhed. Dette kunne være vejhjælp eller selvrisiko ved parkeringsskader. Alt dette og meget mere kan man søge sig frem til via internettet, hvor man kan sammenligne forsikringsselskaber, så man kan finde dét som, passer til ens individuelle behov.

Bæredygtighed rimer på sikkerhed – sådan lige ved og næsten

Det er igennem de seneste år blevet mere tilgængeligt for den almene borger at eje en elbil. Dette kommer selvfølgelig med nogle andre forudsætninger end en dieselbil gør. Her skal man være opmærksom på at din forsikring har styr på ladekabler og batteri, så du kan få hjælp hvis uheldet er ude. Dertil kan man også få inkluderet vejhjælp i tilfælde af at man løber tør for strøm uden adgang til en ladestation.

Dermed er det blevet gjort nemmere og mere fair, at være ejer af en elbil, når forsikringerne har tilpasset sig elbilerne hen over årene. Den grønne omstilling er kommet for at blive, hvilket er grobund for grundig overvejelse af køretøj og vaner.